28. Marts 2024
    Kontakt:
     

    Procedureadvokater 

    Vesterbrogade 32

    1620 København V


    Tlf.:  +45 33 43 70 00

    Fax: +45 33 43 70 01
    E-mail: forening@danskeadvokater.dk

Nyheder - civilproces


Udvalgte nyheder fra den seneste periode inden for civilproces udarbejdet af Procedureadvokater i samarbejde med advokat Mette Højberg.

Nyheder:

Fredag den 1. december 2017 udløb fristen for at registrere reelle ejere af virksomheder, som er stiftet før den 23. maj 2017.

Civile sager skal nu anlægges digitalt ved de fleste retter. Domstolsstyrelsens udrulning af den nye digitale sagsbehandling med ibrugtagning af minretssag.dk er hidtil gået som planlagt. Til januar forventes det, at de sidste retter kommer på.

Danske Advokater har udarbejdet et notat til advokatvirksomheders overholdelse af hvidvasklovens regler om risikovurdering og risikostyring samt eksempler på interne regler, risikovurdering og politik, som advokatvirksomheder kan tage udgangspunkt i.

Advokatsamfundets Nyhedsbrev 19.

Afgørelser:

Højesteret: Sø- og Handelsrettens dom i sag vedrørende krænkelse af rettighederne til en kuglependel kunne ikke ankes til Højesteret.

Højesteret: Advokat havde ikke tilsidesat god advokatskik ved at udlevere sin klients tidligere samlevers adresse til sin klient, selvom den tidligere samlever havde adressebeskyttelse.

Højesteret: Der var ikke grundlag for lejenedsættelse i moderniseret boliglejemål.

Højesteret: A mod Region Syddanmark. Region kunne ikke kræve udbetalte patientskadeerstatninger tilbagebetalt.

Højesteret: B mod Region Syddanmark. Region kunne ikke kræve udbetalte patientskadeerstatninger tilbagebetalt.

Højesteret: T1 og T2, der var fundet skyldige i forsøg på indførsel og videreoverdragelse af 200 kg kokain, havde ikke været udsat for en agentaktion i strid med retsplejelovens provokationsforbud.

Højesteret: Tidligere advokat pålagt en bøde på 100.000 kr. for overtrædelse af god advokatskik.

Sø- og Handelsretten: En ældre ret til varemærket ULTIMA (ord) var som fastslået af Ankenævnet ikke til hinder for registrering af et yngre figurmærke indeholdende ordet ULTIMATE for samme varer (dyrefoder).

Sø- og Handelsretten: Der blev ikke nedlagt fogedforbud mod sagsøgtes medvirken til åbning af Multiform forretning i København.

Sø- og Handelsretten: Udgivelsen og markedsføringen af bogen ”Leadership Pipeline i den Offentlige Sektor” udgjorde hverken en markedsførings- eller ophavsretlig krænkelse af bogen ”Leadership Pipeline – How to Build the Leadership Powered Company”.

Sø- og Handelsretten: Varemærkeregistreringen for ”Holdningstrøje” havde ikke det fornødne særpræg og blev derfor delvist ophævet.

Sø- og Handelsretten: Yourpay A/S, som udbyder betalingsløsninger til erhvervsdrivende, krænkede Nets Denmark A/S’ rettigheder til deres Dankort-logo ved, uden at have en indløsningsaftale med dem, at bruge Dankort-logoet som del af et selvopfundet kombinationslogo for et VISA/Dankort på deres hjemmeside, og Yourpay A/S skulle derfor betale 20.000 kr. i vederlag til Nets Danmark A/S.

Sø- og Handelsretten: Krænkelse af ophavs- og varemærkeret ved erhvervsmæssig anvendelse af ordet Obelix og afbildninger af tegneseriefiguren Obelix m.fl. i café Obelix.

Sø- og Handelsretten: Der blev nedlagt forbud mod fremstilling mv. af lægemidlet ”Pemetrexed Fresenius Kabi”.

Sø- og Handelsretten: Der var ikke fejl eller uregelmæssigheder ved Saxo Banks handelsplatform Saxo Trader. Det var endvidere ikke godtgjort, at Saxo Bank og IM International havde indgået en aftale om, at IM ville få et maksimalt valutaspread på 1,5 pips (percentage in points) på valutahandler.

Advokatnævnet: Advokat pålagt bøde på 20.000 kr. for tilsidesættlese af god advokatskik ved ikke at have varetaget sagen behørigt og svaret i tiltrækkeligt omfang og tilstrækkeligt hurtigt på klagers henvendelser.

Advokatnævnet: Advokat pålagt bøde på 60.000 kr. for grov tilsidesættelse af god advokatskik ved som advokat ikke behørigt at have medvirket til gennemførelsen af et tilsynsbesøg, samt ved som advokat ikke at have indsendt klientkontoerklæring pr. 31. december 2015.

Udgivelser:

Karnov Retspleje og Strafferet 2017, af Thomas Rørdam m.fl.


Sidste nyt

   
Foreningen af Procedureadvokaters specialepris blev i 2023 uddelt til Anders Villads Nielsen, der har skrevet speciale om ankebegrænsningsregler s

Foreningen af Procedureadvokaters specialepris blev i 2022 uddelt til Victoria, der har skrevet speciale om beskyttelsen af forretningshemmelighed
Der blev den 6. maj 2021 afholdt generalforsamling i Foreningen af Procedureadvokater. Generalforsamlingen blev som følge af Covid 19 afholdt skriftli