18. Marts 2019
    Kontakt:
     

    Procedureadvokater 

    Vesterbrogade 32

    1620 København V


    Tlf.:  +45 33 43 70 00

    Fax: +45 33 43 70 01
    E-mail: eho@danskeadvokater.dk

Temadag og generalforsamling 2. – 3. maj 2019



Procedureadvokater inviterer dig hermed til spændende temadage, hvor vi også i overensstemmelse med foreningens vedtægter § 6 indkalder dig til generalforsamling, i dagene

 

2. – 3. maj 2019 på
Comwell Klarskovgaard
Korsør Lystskov 30, 4220 Korsør
www.comwellklarskovgaard.dk

På den første kursusdag vil der være indlæg om de nye voldgiftsregler i AB 18, ABR 18 og ABT 18, der trådte i kraft pr. 1. januar 2019. Først vil Helena Bente, der er juridisk chef hos Orbicon, give et overblik over de vigtigste af reglerne, herunder de ændringer der er vedtaget i forhold til reglerne i AB 92 mv., og derefter vil direktør Lene Ahlmann-Ohlsen fra Voldgiftnævnet Byggeri og Anlæg fortælle om, hvordan nævnet ser på de nye procedureregler, herunder reglerne om mediation og mægling. Sidst på dagen vil der være et indlæg om advokatetik, herunder i forhold til de sager, der har givet anledning til en del negativ presseomtale for advokatstanden i den seneste tid, og med nyheder på området osv.   
 

Dagen afsluttes med (tilvalg) en herlig middag tilberedt over åben ild/bål efterfulgt af underholdning (såkaldt Kosmisk Banko) v/Master Fatman.
 

På den anden kursusdag vil der være fokus på, hvad der gælder, når Staten selv møder i retssager. Er der praktiske og retlige ”udfordringer” forbundet med, at f.eks. Ankestyrelsen møder ved ansatte jurister/advokater (og ikke med ekstern advokatbistand), og hvilke erfaringer har hhv. Ankestyrelsen og deres modparter gjort sig på nuværende tidspunkt. Kom og deltag i debatten!
 

Program for dagene:

2. maj  
Kl. 09.00-09.30 Ankomst og morgenmad
 
Kl. 09.30-12.00 Helena Bente, juridisk chef hos Orbicon om de nye regler i AB 18 mv.
 
Kl. 12.00-12.30 Generalforsamling
 
Kl. 12.30-13.30 Frokost
 
Kl. 13.30-14.30 Lene Ahlmann-Ohlsen, Voldgiftsnævnet Byggeri og Anlæg om de nye procedureregler
 
Kl. 14.30-14.45 Pause
 
Kl. 14.45-16.30 Advokatetik v/xx
 
Kl. 18.00-

Bålmiddag og Kosmisk Banko
Drikkevarer efter middagen vil være for egen regning.

 

3. maj  
Kl. 08.30-09.30 Morgenmad for overnattende gæster  
 
KL. 09.30-11.45

Når staten er selvmøder i retssager. Oplæg og debat v/advokat Ulrik Christrup og Ankestyrelsen v/xx.
Formiddagen afsluttes med let frokost/grab to go


Kursuslektioner:

Foreningen sørger for udlevering af kursusbeviser til de deltagere, der har deltaget i hele det faglige program:

7 lektioner – 2. maj.
3 lektioner – 3. maj.


Pris:

Deltagelse KUN i dagsprogrammet torsdag – uden beregning.
Deltagelse i dagsprogrammet torsdag inkl. middag mv. - kr. 600 ekskl. moms. 
Deltagelse i HELE arrangementet (begge dage inkl. middag og overnatning) kr. 1.200 ekskl. moms.


Tilmelding:  
Af praktiske grunde er der et begrænset antal pladser, 60 stk., til bålmiddagen og overnatning på hotellet. Pladserne afsættes efter princippet ”først til mølle”. Indkommer der flere tilmeldinger til den del, vil vi naturligvis forsøge at finde en løsning, men kan ikke love noget.


Tilmeldingsfrist:
28. marts 2019

OBS: tilmeldingen er bindende.


Framelding:

Evt. framelding eller udeblivelse vil medføre opkrævning af et kursusgebyr på kr. 500 ekskl. moms til dækning af omkostninger.

Tilmelding her


Dagsorden for generalforsamlingen:

1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning.
3. Forelæggelse samt godkendelse af regnskab.
4. Forelæggelse og godkendelse af bestyrelsens forslag til budget og kontingent for det kommende år.
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer, hvis de er på valg.
6. Valg af revisor og revisorsuppleant.
7. Indkomne forslag.
8. Eventuelt.


Bestyrelsen består aktuelt af Ulrik Christrup, Jesper Perregaard, Mette Højberg, Keld Parsberg, Nikolaj F. Linneballe, Mai Wandrup samt suppleanterne Bjørn Wittrup og Therese Kemp. Samtlige bestyrelsesmedlemmer, der alle er på valg, er med undtagelse af Mette Højberg, rede til at lade sig genvælge til bestyrelsen.


Bestyrelsen indstiller til, at advokat Gunvor Sundgaard Happe vælges som ny suppleant.  


Er du interesseret i at stille op til bestyrelsen, beder vi dig venligst sende mail med dine kontaktdata og evt. et par ord om, hvad du kunne tænke dig at bidrage med i bestyrelsen til eho@danskeadvokater.dk.

Valg til bestyrelsen forudsætter alene medlemskab og ikke nødvendigvis fysisk tilstedeværelse på generalforsamlingen. Alle interesserede opstillede kandidater vil få mulighed for at præsentere sig selv eller blive præsenteret, hvis ikke de er til stede


Foreningens regnskab bliver snarest muligt udsendt til foreningens medlemmer. Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal sendes til Danske Advokater på e-mail eho@danskeadvokater.dk inden en uge. Såfremt der indkommer forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen på et senere tidspunkt, fremsendes disse tillige med revideret dagsorden til medlemmerne senest to uger før generalforsamlingen.


Vi glæder os til at se dig.

Sidste nyt

   
Procedureadvokater inviterer dig hermed til spændende temadage, hvor vi også i overensstemmelse med foreningens vedtægter § 6 indkalder dig til gene
Udvalgte nyheder fra den seneste periode inden for civilproces udarbejdet af Procedureadvokater i samarbejde med advokat Mette Højberg. Nyheder:
Udvalgte nyheder fra den seneste periode inden for civilproces udarbejdet af Procedureadvokater i samarbejde med advokat Mette Højberg. Nyheder:
Udvalgte nyheder fra den seneste periode inden for civilproces udarbejdet af Procedureadvokater i samarbejde med advokat Mette Højberg. Nyheder: